2022-09-22 11:00:02

Hvidovre har succes: Hylder Greko og BIF-lejesvend

Hvidovre har fået en flot start, og cheftræner Per Frandsen siger til bold.dk, at Christian ’Greko’ Jakobsen og Andreas Pyndt har gjort det fantastisk. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 11. runde

FT

HIF

1 - 1

VB

Hvidovre IF buldrer derudad i NordicBet Ligaen. 

Det er kun Vejle Boldklub, der har gjort det bedre end mandskabet i den næstbedste række. 

Per Frandsens tropper er noteret for 23 point efter ti kampe på andenpladsen med tre point ned til SønderjyskE. 

I sommerpausen har Hvidovre blandt andet fået tilgang af den tidligere Superliga-spiller Christian ’Greko’ Jakobsen, der er vendt hjem til divisionsklubben. Derudover har Hvidovre lejet Andreas Pyndt i Brøndby IF, og begge spillere har haft stor betydning. 

Per Frandsen siger til bold.dk, at han er rigtig glad for den gode start, hvor 29-årige Jakobsen og 21-årige Pyndt har gjort en kæmpe forskel.  

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Hvidovre har succes: Hylder Greko og BIF-lejesvend
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Det er gået rigtig godt. Vi klager ikke. Vi har vundet syv kampe og kun tabt en enkelt. Det er gået lidt over forventning. Vi er fortsat fra den seneste sæson, så det er dejligt, siger Per Frandsen til bold.dk. 

Hvad har fungeret ekstra godt for jer?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg synes, at vi har et godt hold og nogle gode spillere. Vi har været gode og dygtige til at lave mål i slutningen. Vi har fået ’Greko’ (Christian ’Greko’ Jakobsen, red.) ind, som har gjort det fantastisk og Pyndt (Andreas, red.) fra Brøndby. 

- De er bare gået direkte ind. Vi har ikke mistet så mange. Vi har selvfølgelig mistet Aabassen (Kim Aabech, red.), Boa (Christoffer Boateng, red.) og Øst (Christopher Østberg, red.), men selve stammen er her. At de er gået ind og gjort en forskel, det er fantastisk.

Knokler derudad

Hvidovre-cheftræneren uddeler store roser til de to offensivspillere, der arbejder stenhårdt og har været med i mange af Hvidovres mål.

- De arbejder rigtig hårdt. De løber næsten 12 kilometer hver i en fodboldkamp. Greko har jo spillet i Superligaen, og han er altså kun 29 år. Han knokler derudad og er faldet direkte ind i den måde, som vi spiller på, og det passer godt til hans spillestil. Han har lavet mål. Han er startet godt, og så giver det selvtillid. Det samme med Pyndt, der har lavet to mål og spillet fantastisk på midtbanen. 

- Han er blevet skolet rigtig godt i Brøndby, så han er faldet godt ind. Det er perfekt. Vi har mange, der har præsteret rigtig godt, så jeg tror, at det har været nemt for ham at falde ind. Vi har lavet mange mål og forsvaret os okay.

Frandsen forklarer, at han glæder sig over, at 29-årige Jakobsen har valgt at vende hjem. Det har passet ind, da Jakobsen havde et ønske om at arbejde ved siden af fodbolden, forklarer cheftræneren. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- ’Greko’ har nemlig valgt Hvidovre, fordi han gerne vil have et arbejde ved siden af. Der er vi nogle gange heldige, at hvis de skal finde et arbejde, så kommer de ud til os og starter i lære som snedker. 

- Jeg tror, at han er kommet til for at gøre det så godt som muligt, og så ved man jo aldrig. Han har jo prøvet at spille i Superligaen. Han forbereder sig til livet efter fodbolden, og så gør han det så godt som muligt hos os.

På trods af den gode start har Frandsen begge ben solidt plantet på jorden. 

- Vores mål er at komme i top seks, og så må vi se, hvor langt vi er der. Når vi er i top seks, så går vi selvfølgelig efter at rykke op. Det handler det om, siger Per Frandsen til bold.dk. 

Der venter et topopgør i næste runde for Hvidovre, da topholdet Vejle Boldklub kommer på besøg fredag 30. september. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 11. runde

FT

HIF

1 - 1

VB

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0