


Hvidovre rykkede i sommer op i 3F Superligaen.
Siden har resultaterne haltet gevaldigt, men oprykkerne har været et friskt pust, da Hvidovre gør tingene på en lidt uvant facon.
Det gør sig især gældende med Hvidovre-sportschef Peter Lassen, som har stjålet overskifter for sin meget ærlige måde at være på.
Hvis man spørger Hvidovre-profilen Lirim Qamili, giver han ret i, at Lassen er farverig, men kantspilleren roser også sin sportschef for ting, som folk måske ikke ser.
- Det er han helt klart, men han er også en, der tager hånd om sine spillere. Det har jeg oplevet mange gange, og jeg har kendt ham, siden at jeg kom op efter at have været U19-spiller.
- Der er alt det farverige med ham, som folk ser, men jeg ser også en anden side af ham, hvor han tager hånd om sine spillere og virkelig beskytter klubben og alt omkring den, lyder det fra Qamili.
Artiklen fortsætter efter billedet


Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
- Jeg havde andre muligheder
Den 25-årige kantspiller vendte hjem til Hvidovre i januar 2023, efter at han været i Horsens i flere år, og efterfølgende har Qamili fundet fodboldglæden igen.
- Det har jeg helt klart. Jeg blev skudt af fra Hvidovre, efter at jeg havde fået min opvækst i klubben. Jeg havde også andre muligheder end Hvidovre, men jeg ville gerne tilbage.
- Projektet, der var i Hvidovre, passede godt til mig, og det har nu givet pote for alle parter, lyder det fra Qamili.
Efter fredagens nederlag mod FC Nordsjælland fortalte Peter Lassen, at andre klubber må punge ud, hvis Qamili skal sælges. Læs mere om det her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hvidovre IF
3F Superliga






























