


Mandag aften holdt IFK Göteborg liv i drømmen om europæisk fodbold.
Det gjorde de med en 2-0-sejr over bundholdet Östers IF, men danske Max Fenger var ikke tilfreds med holdets indsats:
- Det var en vigtig sejr. Vi er en mand i overtal i en time, men vi virkede ufokuserede. Vi skal skabe flere chancer, siger Göteborg-danskeren til HBO.
Fenger scorede selv kampens første mål, da et skud ramte ham og gik i mål.
- Alle mål tæller. Jeg var også tæt på første halvleg, så det var dejligt, at jeg fik lavet et mål igen, siger Fenger.
Resultatet betyder, at IFK Göteborg kravler op fjerdepladsen i Allsvenskan, mens Östers IF fortsat kæmper med i den tunge ende af tabellen.
Max Fenger har spillet 29 kampe og scoret 12 mål for IFK Göteborg.


IFK Göteborg
Allsvenskan


































