35-årige Blaise Matuidi stopper som professionel fodboldspiller.
Det meddeler den franske midtbanespiller på sin personlige Instagram- og twitterprofil.
- Det er med en klump i halsen, men også stolthed, at jeg afslutter dette kapitel i dag, skriver han.
- Jeg har elsket fodbold så højt, og rejsen har givet mig så meget, men det er på tide at sige stop.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Tak til de mennesker, der har givet mig mulighed for at være på denne ekstraordinære rejse, lyder det fra Matuidi.
Blaise Matuidi har senest spillet i MLS-klubben Inter Miami.
Tidligere i karrieren har han optrådt for klubber som Juventus, PSG og Saint-Etienne.
Midtbanespilleren noterede sig desuden for 84 A-landskampe for Frankrig.

Major League Soccer
Inter Miami CF
































