Lionel Messi bliver ikke klar for Inter Miami til klubbens kamp mod Orlando City, der spilles natten til mandag dansk tid.
Det fastslog Inter Miami-træner Javier Mascherano på et pressemøde.
- Nej, han vil ikke være til rådighed for os.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har det okay, men det ville være vanvittigt at tage risikoen og tage ham med til Orlando på grund af alt det, der venter os. Vi er optimistiske omkring, at han snart vender tilbage til os, sagde Mascherano ifølge ESPN på pressemødet.
Messi pådrog sig skaden under sidste weekends Leagues Cup-kamp mod Necaxa.
Der er endnu ikke fastsat en tidshorisont for, hvornår han vender tilbage.

Major League Soccer
Inter Miami CF



































