3. division -Er færdig i Ishøj: Jeg har gjort mit
Foto: Lalephotography
2023-07-20 17:11:24
Foto: Lalephotography

Er færdig i Ishøj: Jeg har gjort mit

Frederik Kragh siger til bold.dk, at han har valgt at forlade 3. divisionsklubben Ishøj IF. Forsvareren er åben for en ny udfordring. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Frederik Kragh har tidligere været en del af Brøndby IF samt mange divisionsklubber heriblandt HIK, Frem og FC Roskilde. 

Siden sommeren 2021 har forsvareren tørnet ud for Ishøj IF, men nu er det slut. 

28-årige Kragh siger nemlig til bold.dk, at han er færdig i 3. divisionsklubben.

- Det har ligget i kortene, at jeg skulle stoppe. Mig og Stückler (Daniel Stückler, red.) kom samtidig, da Ishøj lå i Danmarksserien. Nu har vi gjort vores. 

- Vi er rykket op med Ishøj, og vi har fået holdet etableret i 3. division. Det er den primære årsag til, at vi skilles ad, siger Frederik Kragh til bold.dk. 

- Jeg er lidt åben over for det hele. Jeg er 28 år, og kroppen hænger stadig sammen. Det er ikke fordi, jeg skal spille i Danmarksserien eller 3. division. Jeg er åben for, hvad der må komme. 

- Jeg har haft nogle fine snakke med Erdogan (Ishøj-cheftræner Erdogan Aslan, red.), og han vil gerne sende mig fint videre. Jeg har også et godt job, som jeg gerne vil passe. Det passer mig bedst at træne tre gange om ugen. 

Kragh blev noteret for 24 kampe for Ishøj IF i den seneste sæson af 3. division, hvor mandskabet blev nummer fire. 

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce