Tak, men nej tak.
Francesco Acerbi var oprindeligt udtaget til det italienske landshold, men den 37-årige forsvarer har valgt at blive hjemme.
Det forklarede landstræner Luciano Spalletti søndag på et pressemøde.
- I morges meldte han afbud på SMS. Jeg svarede ham, og så talte vi i telefon, hvorefter jeg skulle videre til træning, udtaler Spalletti ifølge Sky Sports.
Meldingen kommer i kølvandet på Inters smertelige 0-5-nederlag til PSG i lørdagens Champions League-finale.
Italien skal i løbet af den kommende landsholdssamling møde Norge og Moldova i VM-kvalifikationen.


Italien
VM kval. UEFA




































