101 mål i 134 kampe var åbenbart ikke nok.
Sådan må man i hvert fald forstå det på den tidligere direktør i Juventus Giuseppe Marotta, som var med til at hente Cristiano Ronaldo til det italienske i 2018.
Marotta, der kort tid efter Ronaldos ankomst til Juventus skiftede til en stilling som sportsdirektør i Inter, mener nemlig, at de enorme forventninger til den tidligere Real Madrid-spiller aldrig blev indfriet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Signingen af Cristiano Ronaldo til Juventus gav ikke de forventede resultater. Lad os bare sige, at hans bidrag ikke svarede til de høje forventninger, vi havde, da han ankom, siger den tidligere Juventus-boss ifølge det spanske medie AS.
Juventus gav omkring 877 millioner kroner for Ronaldo, da man hentede ham i Real Madrid.
Foruden målene vandt portugiseren Serie A to gange, pokalturneringen en gang og Super Cuppen to gange i sin tid med Juventus.

Juventus



































