Henrik Jensen ser ud til at være færdig i svenske Kalmar FF og i stedet blive assistenttræner i Burnley.
Danskeren var ikke til træning i den svenske klub mandag, og nu kommenterer Kalmar-anfører Simon Skrabb på Henrik Jensens formodede exit fra klubben.
- Godt for ham. I forhold til alt det, der har været omkring ham, er det godt, at han får denne mulighed. Jeg synes, han skal tage den, siger Simon Skrabb til Barometern ifølge Fotbollstransfers.com.
Skrabb bliver spurgt til, hvad der nu bliver vigtigt for Kalmar, og der er han klar i spyttet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- At vi fokuserer på fodbold og stopper med Paradise Hotel-lort. Det har været et cirkus, siger Simon Skrabb.
Det svenske medie FotbollDirekt skrev forleden, at Kalmar-spillerne var utilfredse med Henrik Jensen og havde haft et krisemøde om den danske træner.


Kalmar FF
Allsvenskan



































