Kolding IF har hentet forsvarsspilleren Nemanja Nedic.
Den 30-årige montenegriner var senest på kontrakt i den polske klub GKS Tychy, hvor han noterede sig for 136 kampe.
I Kolding er de begejstrede for klubbens nye spiller.
- I Nemanja får vi en spiller med enormt stærke forsvarsmæssige kompetencer, en spiller der trives i duelspillet, hvad enten det er på jorden eller i luften og en spiller der heller ikke er bange for at være aggressiv og presse fremad.
- Han er også en spiller for hvem det er naturligt at gå forrest, træffe beslutninger og tage lederskab på sig, som han også har bevist i de sidste tre sæsoner som anfører i sin polske klub, fortæller Head of Football i Kolding IF Niklas Nürnberg til klubbens hjemmeside.
Nemanja Nedic spillede i den seneste 17 kampe for GKS Tychy i den næstebedste polske række.
Kolding IF's næste kamp er fredag, når de får besøg af HB Køge i Betinia Ligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Kolding IF
Betinia Liga


































