Kolding IF har styrket forsvarskæden, da 2. divisionsklubben har hentet 22-årige Anton Pedersen, der har været en profil for AB.
Midterforsvareren siger til Koldings hjemmeside, at skiftet kan udvikle ham endnu mere, og Kolding-cheftræner, Kristoffer Wichmann, har fortalt ham om projektet.
- Jeg er meget glad for at have skrevet under med Kolding IF.
- Jeg har haft flere gode snakke med Wichmann og synes, det er det rigtige skridt at tage for mig.
- Jeg har jo selv mødt Kolding nogle gange, og ved, hvad de står for. Setuppet og det mindset, som truppen har er i top.
- Jeg glæder mig til at bidrage med det, jeg kan, og så håber jeg, at vi sammen kan tage den hele vejen, siger Anton Pedersen.
Kolding IF indtager fjerdepladsen i 2. division, og torsdag får klubben besøg af B.93.


Kolding IF
CampoBet 2. division


































