Mandag aften afsluttede Gustav Isaksen et flot angreb.
En velplaceret afslutning endte i målhjørnet, og danskeren kravlede dermed op på fem mål i Serie A.
Han er dermed topscorer for Lazio i denne sæson. En sæson der ikke er kørt helt efter planen i Rom-klubben, men som fik et nøk opad mandag aften.
- Vi giver aldrig op. Det betyder meget for holdet og træneren. Det har selvfølgelig været en svær sæson, men vi prøver at gøre alt. Så de tre point med stor vilje var ikke lette at få mod et hold som Cremonese, der har alt at spille for. Jeg er meget stolt af det, vi præsterede i dag (mandag, red.), siger Gustav Isaksen ifølge OneFootball.
Artiklen fortsætter efter billedet

Lazio har fortsat meget at spille for. De er i Coppa Italia-finalen, hvor en sejr kan udløse en europæisk plads.
Skulle det glippe kan de også komme i Europa via deres ligaplacering, hvis de formår at overhale Atalanta på syvendepladsen. Dem har de fire point op til.
- Nu har vi også mål i ligaen, vi har ikke givet op. Coppa Italia var et af vores mål, og nu har vi to mere. Ligakampen mod Inter bliver også afgørende for os. Det er rart midt i en svær sæson - vi vil forsøge at gøre alt, hvad vi kan, i de resterende kampe.
Der resterer tre kampe af Serie A.

Lazio
Serie A




































