Søndag tager Lech Poznan hjemme imod Pogon Szczeceni.
Et polsk opgør, der nok ikke ville have særlig meget opmærksomhed i Danmark, hvis ikke det var for de to trænere.
Niels Frederiksen og Thomas Thomasberg står overfor hinanden med hver deres mandskab.
- Jeg kender deres træner. Vi har spillet mod hinanden. Han har været U21-træner. Selvfølgelig kender jeg ham.
- Men for mig, som jeg også har sagt til spillerne, er det vigtigt, hvad vi selv gør, siger Thomasberg.
Thomasberg står også over for et gensyn med et andet velkendt ansigt.
Poznans 32-årige spydspids Mikael Ishak havde danskeren som assistenttræner i Randers.
- Vi ved, hvordan de spiller. Det har vi set video af, og topangriberen Ishak havde jeg i Danmark for mere end 10 år siden.
- Jeg var assistenttræner og arbejdede meget med hans afslutninger.
- Han var ung dengang. Jeg ser frem til at se ham igen, men forhåbentligt scorer han ikke denne gang, lyder det fra den danske cheftræner.
Det bliver ikke en let opgave for Pogon at holde styr på Ishak
Svenskeren er nemlig startet brandvarmt ud i indeværende sæson, hvor han har lavet seks kasser i ni kampe.


Lech Poznan
Ekstraklasa
































