Hugo Ekitike overrev akillessenen, da Liverpool tidligere på måneden mødte PSG i Champions League.
Den franske angriber kigger derfor ind i en lang pause, hvor det ventes, at han er ude i op til ni måneder.
Liverpool-manager Arne Slot fortæller, at Hugo Ekitike er blevet opereret, men det er endnu uklart, hvor længe han reelt kommer til at sidde ude.
- Det kommer til at tage lang tid. Man kan ikke rigtig ringe til kirurgen og spørge, hvor lang tid det kommer til at tage, de vil sige flere måneder. Derefter afhænger det hele af, hvordan genoptræningen går, siger Slot ifølge Liverpool Echo.
En skade i akillessenen kan betyde nedsat mobilitet, når man er tilbage.
Artiklen fortsætter efter billedet

Arne Slot forventer dog ikke, at det kommer til at ske i Ekitikes tilfælde.
- Han er en meget eksplosiv spiller, og det er normalt ikke en fordel, når man har denne type skade, men måske er han undtagelsen.
- Men han vil komme stærkere tilbage, slutter Slot.

Historisk AGF-krise
Hattrick | Afsnit 24AGF-krisen fortsætter. De danske mestre har endnu ikke vundet i Superligaen, og aarhusianerne har gang i flere kedelige rekorder. Indtil videre er der tale om et historisk dårligt titelforsvar.
Læs mere
Liverpool
Premier League



























