Fredag aften viste Florian Wirtz sig i Liverpool-farver for første gang.
Den 22-årige offensivspiller er blevet købt fri af de forsvarende tyske mestre, og det var netop i en Bayer Leverkusen-trøje, at han forelskede sig i Merseyside-klubben.
Den tyske storklub gæstede nemlig Anfield i november i Champions League-ligaspillet, men måtte rejse hjem med en snitter.
- Det var virkelig svært at spille her. Jeg tænkte stadig på den kamp, da jeg talte med træneren og de andre spillere. Det var et eksempel på, hvordan det kan være her.
- Som jeg sagde, var det virkelig svært, vi tabte 4-0, og vi måtte løbe så meget og tabte næsten alle dueller. Jeg ville bare være en del af dette hold, fortæller Florian Wirtz til Liverpools hjemmeside.
Liverpool endte med at slå klubbens transferrekord for købet af den tyske komet.
Prisen skulle angiveligt lyde på i omegnen af 100 millioner pund, der betales nu, men prisen kan løbe helt op i 116 millioner pund inklusive bonusser. Altså over en mia. kroner.
Wirtz nåede at spille 197 kampe for Bayer Leverkusen, hvor han står noteret for 57 mål og 65 oplæg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Liverpool
Premier League

































