Donald Trump er ikke så glad for immigration.
Det har den amerikanske præsident ved flere lejligheder udtrykt klart og tydeligt, og det kan godt mærkes i Los Angeles, hvor Hugo Lloris tørner ud for LAFC.
Den franske målmand åbner nu op og fortæller i et længere interview om situationen på vestkysten.
- Der er sociale spændinger over hele verden, fortæller Lloris til L’Équipe.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Forskellen her er, at mange af vores fans er latinoer, og de er i særdeleshed påvirket af det, den amerikanske regering beslutter, så vi er alle meget følsomme på dette område.
LAFC har også for et par dage siden udsendt en pressemeddelelse i støtte til lokalbefolkningen.
- LAFC mener, at den sande styrke i vores fællesskab kommer fra de mennesker og kulturer, der tilsammen udgør vores smukke og mangfoldige by. I dag, hvor så mange mennesker i vores by er bange, står LAFC side om side med alle medlemmer af sit fællesskab.
38-årige Hugo Lloris kom til LAFC i januar 2024 og har indtil videre nået 67 kampe over Atlanten.

Major League Soccer
Los Angeles FC




































