2025-09-03 16:42:14

Lyngby-forsvarer i bedring efter tre kindbensbrud

Lyngbys Mihajlo Ivancevic er i bedring, efter han i august pådrog sig tre kindbensbrud i et opgør mod AC Horsens. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 9. runde

FT

HOB

1 - 4

LYN

Mihajlo Ivancevic kom i august slemt til skade, da Lyngby Boldklub mødte AC Horsens.

I forbindelse med en hovedstødsduel blev Lyngby-forsvareren sendt i græsset med tre kindbensbrud og en hjernerystelse. 

Nu har Lyngby udsendt nyt. 

På klubbens hjemmeside fremgår det, at Ivancevic torsdag blev opereret for sin skade. 

- Jeg husker ikke selv ret meget fra selv sammenstødet, men smerterne bagefter glemmer jeg aldrig. Tre brud på mit kindben kan godt mærkes, så det var godt at få operationen overstået i torsdags, så jeg ved, at det nu går den rigtige vej, og jeg skal være tålmodig lidt endnu. 

Ivancevic er i bedring, men han er fortsat et stykke fra at vende tilbage, siger han videre på Lyngbys hjemmeside: 

- De næste 2-3 uger må jeg fortsat ikke rigtigt noget. Jeg går ture og har været i klubben et par gange, men jeg mærker også efter, når hovedet er træt, så er det hjem og hvile. Jeg glæder mig til igen at få lov til at lave lidt, selv om det i starten er simple øvelser og let løb, og jeg kan ikke vente til, at jeg igen må spille fodbold og trække trøjen over hovedet for klubben

- Det er vigtigt for mig at sige tak til alle dem i og omkring klubben, der har vist opbakning til mig i den her situation. Det har været svært, men det har varmet mit hjerte, at jeg har fået mange beskeder og opmuntrende hilsner, så tusind tak, udtaler Ivancevic. 

Lyngby kan endnu ikke sætte en forventet dato på forsvarerens comeback. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 9. runde

FT

HOB

1 - 4

LYN

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce