2025-10-30 11:16:50

Lyngby rokerer: René Schrøder ny kommerciel chef

Lyngby Boldklub har lavet en organisationsændring og præsenteret René Schrøder som ny kommerciel- og kommunikationschef. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 15. runde

FT

LYN

3 - 0

HOB

Tidligere på ugen præsenterede Lyngby Boldklub en ny strategi, og det har nu medført en organisationsændring på det kommercielle område. 

Det betyder, at Kristian Maimann, der siden 2018 har været kommerciel chef i Lyngby Boldklub, tiltræder en nyoprettet stilling som Udviklings- og ESG-chef.

Klubben har samtidig ansat en ny kommerciel- og kommunikationschef i form af Rene Schrøder, der tidligere har tørnet ud for klubben. 

Desuden har han stor erfaring fra mediebranchen, hvor han har været ansat i ledende stillinger hos Ekstra Bladet, Bold, DR,  Better Collective og Viaplay. 

Andreas Byder, der er administrerende direktør i Lyngby Boldklub, siger følgende om organisationsændringen. 

- René Schrøders tiltrædelse markerer et vigtigt skridt i vores ønske om at sætte yderligere skub i vores kommercielle udvikling. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Lyngby rokerer: René Schrøder ny kommerciel chef
Foto: Lyngby Boldklub

- René har lang erfaring med branchen, og med at arbejde med både kommunikation, forretning, brandudvikling og kommercielle partnerskaber. 

- Han brænder for vores projekt og for Lyngby Boldklub, og vi ser derfor ansættelsen af René Schrøder som et træk, der kan rykke vores klub.

- Samtidig får vi Kristian Maimann over i en ny stilling, hvor han med sine kompetencer og erfaring kan gøre en forskel i forhold til at udvikle klubben. 

- Herunder at arbejde med vores største partnerskaber, samt hele ESG-området. 

- Maimann får i sin nye rolle også mulighed for at arbejde mere på tværs af den sportslige- og kommercielle afdeling, og sætte skub i en masse projekter, der kan rykke vores klub, fortæller han. 

Schrøder starter i Lyngby Boldklub den 1. december. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 15. runde

FT

LYN

3 - 0

HOB

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce