





Lyngby tabte søndag eftermiddag på udebane til Sønderjyske. Nederlaget betyder, at de kongeblå rykker ud af 3F Superligaen.
Sportschef Nicas Kjeldsen var selvsagt en skuffet mand ovenpå dagens opgør.
- Jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge af ord. Det er tungt, trist og et kæmpe setback, siger han.
- Det var så surrealistisk og så 'out of character'. Sådan nogle kampe har vi jo ikke leveret hele sæsonen.
Nicas Kjeldsen mener ikke, når han ser tilbage, at man i klubben har leveret godt nok i denne sæson.
- Vi har manglet nogle procenter i en tæt række, hvor vi skal slås om det, og der har vi fejlet og ikke været gode nok.
- Der er åbentlyst nogen, der ikke har præsteret, når man rykker ud.
Nicas Kjeldsen fortæller dog, at man i klubben har et fælles ansvar for nedrykningen.
- For os er det fælles. En af vores styrker er, at vi gør ting sammen, og vi har lykkedes sammen i masser af år nu, og nu har vi også fejlet sammen.
- Så det er lige så meget ledelsen, os, spillere, det er hele vejen rundt, fortæller han.
Lyngby spiller sæsonens sidste kamp, når de på lørdag får besøg af AaB på hjemmebane.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Lyngby Boldklub
3F Superliga




































