





Det blev i denne omgang et farvel til FC Fredericia i 3F Superligaen. Det var allerede afgjort på forhånd, da resultaterne i sidste spillerunde flaskede sig således.
Derfor var der til kampen mellem FC Fredericia og Silkeborg IF ikke det store på spil, da SIF’erne allerede var sikret overlevelse og ikke kunne nå en højere placering, mens fredericianerne var definitive nedrykkere.
Det var dog ikke til at se på hjemmeholdet i søndagens kamp, at de ikke havde noget på spil, da de leverede en omgang fornem fodbold og knuste silkeborgenserne med 4-1.
- Der har ikke været super god stemning i løbet af ugen, da det blev en realitet, at vi rykkede ned. Vi har dog spillet en god sæson og haft muligheden for at blive oppe, hvor vi har haft det i egne hænder.
- Vi har dog bare ikke været skarpe nok på de tidspunkter, men vi er alligevel tilfredse med sæsonen, hvor vi også har spillet godt op mod nogle af de bedste modstandere.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var bare dejligt, at vi så formåede at slutte sæsonen af med en storsejr. Det var et godt punktum, fortæller Sofus Johannesen til Bold.
Inden kampen blev Sofus Johannesen hyldet med blomster, da han var én af de 11 spillere, som forlader Fredericia til sommer, da lejeopholdet slutter efter denne sæson.
Han skal derfor tilbage til sin arbejdsgiver, FC Midtjylland, når træningen genopstarter.
- Jeg ved ikke helt endnu, hvor jeg ender henne, når den nye sæson begynder.
- Min agent og jeg har været i dialog med FCM, hvor vi har talt om, hvad der skal ske.
- Vi er dog ikke helt afklarede endnu.
Hvis det stod til dig selv, hvor ville du så gerne være?
- Hvis jeg får muligheden i FCM, så er det der, at jeg gerne vil slå igennem. Det er selvfølgelig et godt hold, siger Johannesen med et smil på læben.
- Det kræver dog, at jeg præsterer, og det kommer jeg til at fortsætte med i alle kampe, hvor jeg vil gøre mit ypperste, påpeger Sofus Johannesen over for Bold.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

FC Midtjylland
FC Fredericia
3F Superliga




































