Tim Sparv skal videre.
Den tidligere midtbanespiller skal være cheftræner i Mafra, som er FC Midtjyllands søsterklub.
Orest Shala stopper samtidig som cheftræner i den portugisiske klub, der spiller i den tredjebedste række.
Det betyder også, at 39-årige Sparv forlader Sparta Prag, som han har været hos siden 2022.
- Projektet tiltaler mig virkelig.
- Klubben er ekstremt ambitiøs, og det er jeg også. Der sker rigtig spændende ting både på og uden for banen.
- Jeg ser frem til at blive en del af det og forhåbentlig bidrage positivt til alt det gode arbejde, der allerede er blevet gjort, siger Sparv til Mafras hjemmeside.
Mafra blev nummer fire i den netop overståede sæson.


Mafra
Segunda Divisão
































