Ruben Amorim har ikke tænkt sig at gå nogen steder.
Den portugisiske manager fik en hård start på tilværelsen i sin første sæson for Manchester United, hvor resultaterne slet ikke flaskede sig.
Men det har ikke fået optimismen til at forsvinde, og træneren er ligefrem positiv, når det kommer til både hans og klubbens fremtid.
- Jeg vil blive her - jeg vil blive her i 20 år. Det er mit mål, og jeg tror virkelig på det. Der skal nok ske noget. Det gør der altid.
- I nogle øjeblikke vil jeg være heldig. Jeg har haft meget held i min karriere som manager, og min idé er at blive her i mange år, siger Amorim i et interview med The Telegraph.
Artiklen fortsætter efter billedet

Manageren er godt klar over, at det i sidste ende er resultaterne, der kommer til at afgøre hans skæbne, og med en slutplacering som nummer 15 i Premier League i sidste sæson er der noget, der skal ændres.
Men troen holder Ruben Amorim fast i.
- Vi ved, at resultaterne vil diktere det. Jeg ved, at jeg i sidste sæson brugte al den kredit, jeg havde, men jeg er klar til at starte på en frisk.
- I Sporting var det det samme. De dømte mig ude efter tre måneder. De sagde, at jeg havde tre procents chance for at vinde titlen med Sporting.
- Jeg ved, at presset er anderledes i United, men jeg kan ikke lide at skifte klub. Jeg kan godt lide at knytte bånd til folk og fortsætte samme sted.
- Jeg ved, det lyder skørt, men jeg valgte den her klub. Jeg havde en fornemmelse, og jeg vil gerne knytte bånd, være en del af den her klub og blive her.
Manchester United tester formen igen søndag, når de møder Everton i Premier League Summer Series i USA.
Elsker du Premier League? Så spil med i Premier Manager!
Sæt dit eget drømmehold og dyst mod vennerne i miniligaer. Du kan lave udskiftninger mellem runderne og gøre hver kamp endnu mere spændende – især når håneretten er på spil!
Premier Manager – Efterår 2025 starter den 15. august. Sæt dit hold allerede i dag!
Med Bold+ får du eksperttips til hver runde fra Andreas Vidførle og Klubhuset.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester United
Premier League




































