Efter mange måneders uvished peger pilen nu i retning af Manchester United for Christian Eriksen, der er kontraktfri efter udløb i Brentford.
I mandags erfarede The Athletic, at Eriksen er enig med United, og spørger man den tidligere United-dansker Anders Lindegaard, der nu er i svenske Helsingborg, er det et rigtig godt match.
- Det er en eventyrfortælling. Ingen har nogensinde set det i krystalkuglen, og jeg er bare så glad for, at Christian er kommet tilbage på så fantastisk en måde. Jeg er meget imponeret, men ikke specielt overrasket.
- Christian har en speciel slags mentalitet – en mentalitet, der vil passe United virkelig godt. Han spiller ikke fodbold for berømmelse, penge, luksuriøs livsstil eller for at vise sig frem. Christian spiller fodbold på grund af kærligheden til spillet, på en måde som jeg ikke kender fra nogen andre.
- Primært af den grund passer han virkelig godt i United, som set udefra er blevet til en klub med en masse diva-mentalitet. Mange spillere har han masse følgere på sociale medier, og man får en følelse af, at det at blive en del af Manchester United er en del af at få mere opmærksomhed og personlig branding.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Christian kommer ind som en helt anden karakter. Han kunne ikke være mere ligeglad med følgere på sociale medier. Han kunne ikke være mere ligeglad med smarte biler eller dyre ure.
- Han bekymrer sig kun om at spille og nyde fodbold og gøre det til det smukke spil, som vi alle vil have det til at være, siger Lindegaard til BBC.
30-årige Eriksen får angiveligt en treårig kontrakt i Manchester United.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester United
Premier League


































