Phil Jones forlader Manchester United efter 12 år i klubben.
De røde djævle bekræftede tidligere på fredagen, at den engelske midtstopper er færdig i klubben, når hans kontrakt udløber til sommer.
31-årige Jones har i de seneste år døjet med et hav af skader, som har gjort, at spilletiden har været på et absolut minimum.
Manchester United-træneren Erik ten Hag blev på fredagens pressemøde spurgt til Phil Jones' exit, og her afslørede hollænderen, at hans kendskab til stopperen var yderst begrænset.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg så ham kun træne i 20 minutter. Det var til den første træning sidste år, svarede Ten Hag, der desuden roste Jones for hans karriere i United.
- Han har haft en fantastisk karriere. Han har vundet Premier League, FA Cup, Europa League og været med ved to VM-slutrunder. Al kredit til ham for hans karriere, sagde Ten Hag ifølge Manchester Evening News.
Phil Jones kom til Manchester United i sommeren 2011.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester United
Premier League


































