2025-05-12 14:46:46

Medie: Marseille køber Højbjerg

Pierre-Emile Højbjerg har i denne sæson været udlejet til Marseille, men det skulle angiveligt blive vekslet til en permanent kontrakt, skriver franske medier.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 34. runde

FT

MAR

4 - 2

REN

Pierre-Emile Højbjerg og Marseille sikrede sig lørdag Champions League i næste sæson.

Danskeren har optrådt i 29 ud af 33 kampe i Ligue 1 og har derfor selvsagt haft en vigtig rolle på det sydfranske hold, selvom han i denne sæson kun har været udlejet fra Tottenham Hotspur.

Men det ser ud til, at danskeren kommer til at være med på Champions League-rejsen.

Marseille kommer nemlig til at købe Pierre-Emile Højbjerg. Det skriver L’Équipe ifølge GetFootballNewsFrance.

Lejeaftalen inkluderede en mulighed for at gøre overgangen permanent, hvilket ville blive obligatorisk, hvis visse betingelser blev udløst.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Medie: Marseille køber Højbjerg
Foto: Miguel Medina/AFP/Ritzau Scanpix

En af disse betingelser var, om klubben ville komme i Champions League.

Det er nu en realitet, og derfor forstår L’Équipe, at Marseille køber den danske midtbanekriger for 13 mio. euro.

På nær en lille lægskade i foråret har Højbjerg været fast mand på midtbanen i hele sæsonen, og spiller altid alle 90 minutter. Han har bidraget med to mål i Ligue 1.

Mika Biereth og Monaco sikrede sig også en Champions League-plads i weekenden.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 34. runde

FT

MAR

4 - 2

REN

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce