2024-05-31 06:35:38

Monaco-midt får karantæne efter kontroversiel beslutning

Mohamed Camara har fået fire dages karantæne for aktivt at gå imod en kampagne, der var designet til at komme homofobi til livs. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mohamed Camara skal en tur i skammekrogen.

Monaco-spilleren kom i problemer i sidste spillerunde, hvor Ligue 1 havde fokus på at komme homofobi til livs.

Det var ikke en kampagne, som Camara ville være med til, og derfor tapede han logoerne, der var symbol på kampagnen, over.

Det er han nu blevet straffet for. L’Équipe skriver, at midtbanespilleren har fået fire karantænedage. Tidligere blev der spekuleret i helt op til ti dage i skammekrogen. 

Monaco-lejren accepterer den beslutning. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Monaco-midt får karantæne efter kontroversiel beslutning
Foto: Nicolas Tucat/AFP/Ritzau Scanpix

- Vi respekterer beslutningen. Vi forventede en straf.

- Som klub var vi uenig i, hvad han gjorde, og vi kommer ikke til at appellere, siger direktør Thiago Scuro.

Scuro gav også udtryk for, at der venter Camara, som fik den franske sportsminister op i det røde felt, en intern straf.

Herunder kan du se et billede af Camaras trøje under kampen mod Nantes.

 

Foto: Manon Cruz/Reuters/Ritzau Scanpix

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce