2025-11-13 15:35:00

Næstved nyder stor succes: Vi har kigget os selv i øjnene

Der var mange ændringer i Næstved Boldklub i sommer. Ændringer har båret frugt, og klubben ligger aktuelt på andenpladsen i CampoBet 2. division inden efterårets sidste kamp. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 16. runde

FT

NÆS

2 - 2

VSK

Næstved Boldklub gik på sommerpause med en skuffende følelse.

I oprykningsspillet i CampoBet 2. division blev det blot til én sejr i 10 kampe.

Derfor gennemgik klubben store ændringer henover sommeren blandt andet med ansættelsen af en ny cheftræner, Sune Lærkedahl Jensen, samt tilgang af flere nye spillere.

I dag ligger Næstved på andenpladsen i 2. division, og det glæder sportschef Peter Dinesen, som Bold har taget en snak med.

- Vi har fået en god spillertrup, en dygtig trænerstab og et rigtig godt arbejdsmiljø og kultur, som har vist sig at være et stærkt match for os.

- Der var stor udskiftning både på trænerposten og i spillertruppen, og vi var skuffede over sidste sæson, hvor vi hverken på eller uden for banen ramte det niveau, vi gerne ville, fortæller han til Bold.

Klubben har haft et flot efterår, hvilket understreges af, at Næstved allerede efter 15 kampe har hentet lige så mange sejre som i hele sidste sæson.

- Vi kiggede os selv dybt i øjnene og fandt tilbage til den retning, vi havde tidligere – men med endnu større skarphed. Vi fik Sune ind som cheftræner, og det har skabt noget rigtig godt, som vi er meget tilfredse med, siger Dinesen.

Næstved har foretaget ændringerne med fokus på at få skabt et udtryk, der er synonymet med underholdende fodbold. 

- Vi vil være en klub, der spiller seværdig fodbold. En klub, der er modig, aggressiv og dominerende på bolden – en klub, der er værd at se.

- Jeg synes, det er imponerende, hvor meget udvikling der er sket på bare 135 dage, siger Peter Dinesen. 

Foto: Tobias Kongsvang

Selvom det i skrivende stund går godt for Næstved, så er klubben klar over, at træerne ikke vokser ind i himlen. 

- Vi er foran planen, men vi ved også, at sæsonen er lang, og at fodbold kan svinge hurtigt. 

- Vi nyder det nu, men holder begge fødder på jorden og arbejder hårdt videre, fortæller Peter Dinesen.

Oprykning er ikke et krav i denne sæson, klubben arbejder nemlig ud fra en treårsplan. 

- Vi lagde en treårsplan inden sæsonen. Målet var top 6 i år, måske top 4 næste år og top 2 i tredje år, siger Peter Dinesen.

Næstved slutter efterårssæsonen af på søndag, når de får besøg af VSK Aarhus. 

Du kan se tabellen i 2. division her

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 16. runde

FT

NÆS

2 - 2

VSK

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce