Newcastle United har givet en ny aftale til 36-årige Martin Dúbravka.
Det glæder den slovakkiske målmand, som har en fortid i Esbjerg.
- Jeg er meget glad for at forlænge mit ophold her. Jeg havde en virkelig positiv diskussion med træneren og sportsdirektøren, og vi blev enige, om at det var en god ide, at jeg bliver her.
- Jeg har en meget særlig forbindelse med klubben, personalet og fansene. Mine børn blev født her, så de er Geordies, og klubben har en speciel plads i mit hjerte, siger Dúbravka .
Newcastles cheftræner Eddie Howe er også glad for, at klubben har lavet en ny aftale med keeperen, der har spillet 178 kampe for Newcastle.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Martin er en målmand af høj kvalitet, som har gjort det glimrende for Newcastle over årene, siger den Howe til klubbens hjemmeside.
Kontraktforlængelsen kommer på trods af, at målmanden i januar havde muligheder for at skifte væk fra den nordengelske klub, hvor han er andet valg efter Nick Pope.
- Det er ingen hemmelighed, at han havde muligheder for at skifte væk i januar, men han fortjener stor ros for at fastholde sit fokus. Vi er meget glade for, at Martin bliver hos os, lyder det fra Newcastle-træneren.
Martin Dúbravka spillede fra 2014 til 2016 i danske Esbjerg, hvor han nåede 76 kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Newcastle
Premier League




































