Norge er færdige ved VM efter nattens nederlag til England.
Nordmændene endte med at tabe i forlænget spilletid, men kampens udfald kunne have været et helt andet.
I første halvleg af opgøret, ved stillingen 1-0 til Norge, blev Alexander Sørloth sendt i dybden, hvor han havde Erling Haaland med foran målet.
Sørloth formåede ikke at få afleveret bolden, og chancen løb derfor ud i sandet.
Efter opgøret satte Alexander Sørloth ord på, hvordan han oplevede situationen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tager en berøring og kigger op, og så ser jeg, at Stones blokerer afleveringen. Så tager jeg en berøring mere, men den bliver for dårlig. Jeg venter på, at han skal lave et udfald, i stedet for at jeg selv får ham til at lave det.
- Det eneste, jeg har lyst til i den situation, er at spille Erling fri. Men det føles, som om afleveringen ikke er der, og derfor vælger jeg at afslutte selv, siger den norske angriber til VG.
Selv om Alexander Sørloth ikke kan ændre beslutningen nu, er han stadig mærket af situationen.
- Det er hårdt, og det er selvfølgelig nogle situationer, man ville ønske, man havde håndteret bedre. Jeg ved, at der kommer nye muligheder, men det gør selvfølgelig ondt, når det sker på den største scene, og vi kæmper for at nå en VM-semifinale, slutter Sørloth.

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere
VM
Norge


































