Var hele Norge mødt op i Oslo mandag aften?
Det så i hvert fald sådan ud i forbindelse med landsholdets hjemkomst efter den imponerende VM-slutrunde, hvor Norge nåede frem til kvartfinalen.
På Slottsplassen foran Det Kongelige Slot i Oslo havde der været fuldstændig proppet i timevis, da de norske fans ville være med til at fejre og hylde Ståle Solbakkens tropper.
Landsholdet var forbi Det Kongelige Slot for at møde kong Harald og resten af den royale familie. Her stjal Julian Ryerson et kort øjeblik fokus, da han troppede op i et par klipklapper.
Efter at landsholdet var blevet hyldet af det norske kongehus, gik turen ud mod Slottsplassen, hvor der ifølge VG var omkring 90.000 nordmænd på en strækning på 450 meter ned til pladsen ved universitetet.
Alle stod klar til at tage imod deres VM-helte.
Artiklen fortsætter efter billedet

Og så blev der ellers råbt til den helt store guldmedalje i nogle scener, som Martin Ødegaard, Antonio Nusa og resten af det norske mandskab nok aldrig glemmer igen.
Kronprins Haakon Magnus af Norge fik blandt andet lov til at slå på trommen, da nærmest hele Oslo råbte 'Ro, Ro, Ro, Ro!'.
Efterfølgende kørte det norske landshold i to åbne busser gennem Oslo.
Se billeder og videoer fra den norske folkefest, som startede i lufthavnen i Oslo, hvor landsholdet blev taget flot imod.
Desuden havde Erling Haaland taget 'en ven' med sig hjem fra USA.



Siden gik turen til det norske kongehus, hvor Erling Haaland havde ladet den udstoppede vaskebjørn blive i bussen.



The crowd for Norway's welcome home has SHOWED OUT(via IG/norgesfotballforbund) pic.twitter.com/3DLrp8Nk5m
— FOX Soccer (@FOXSoccer) July 13, 2026
Oslo 2026 pic.twitter.com/bcUlm1lJ0h
— Cleo (@Cleopat23611172) July 13, 2026
🇳🇴 Oslo roars as it welcomes home the national football team. pic.twitter.com/Is3K8LrfWV
— Blerim Vela (@Blerim_Vela) July 13, 2026
41 elleville dager siden avreise til USA rundet av her. Takknemlig! pic.twitter.com/ghnfxwQkh4
— Eirik Nesset Hjelvik (@EirikNH) July 13, 2026

Vallys tæt på udlandsskifte
Hattrick | Afsnit 147Nicolai Vallys kan være på vej mod et udlandsskifte, efter japanske FC Tokyo har meldt sig på banen.
Læs mere
FIFA VM
Norge





























