Det kører ikke på skinner for Norwich, der frister en tilværelse i bunden af Championship.
Der er dog gode nyheder set med danske briller for kanariefuglene.
Cheftræner i Norwich Liam Manning fortæller nemlig, at Mathias Kvistgaarden er ved at være tilbage fra skade og er til rådighed i weekendens opgør mod Swansea.
- Han (Kvistgaarden, red.) trænede i dag og så godt ud.
- Men vi skal passe på ham, siger Manning til Norwich hjemmeside.
Mathias Kvistgaarden har ikke været i aktion for Norwich siden 13. september.
Der er dog også dårlige nyheder i Noriwch-lejren.
Kanariefuglene tabte i tirsdags til Derby, og undervejs måtte angriberen Ante Crnac udgå med en skade.
Liam Manning fortæller, Ante Crnac er blevet ramt af en korsbåndsskade, der kræver en operation og holder ham ude resten af sæsonen.

Norwich
Championship

































