2025-02-01 11:21:20

Nykøbing stiller sulten: Henter Basse

Nykøbing FC har præsenteret lørdagens tredje tilgang i form af 24-årige Oliver Basse, som bliver belønnet med en kontrakt efter en prøveperiode.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nykøbing FC ligger ikke på den lade side.

Lørdag morgen har falstringerne præsenteret ikke mindre end to tilgange, og nu er den tredje såmænd på plads.

2. divisionsklubben skriver på sin hjemmeside, at man har belønnet 24-årige Oliver Basse med en kontrakt efter en en succesfuld prøveperiode.

Fodbolddirektør Claus Jensen er naturligvis tilfreds med at sikre sig endnu en forstærkning til truppen.

- Oliver har trænet med os de sidste par uger, og han har leveret et positivt indtryk både på og udenfor banen. 

- Han har fået vist sin stærke teknik, spilintelligens og sit blik for spillet flot frem, lyder det fra NFC-chefen, der fortsætter:

- Oliver kan både spille på den centrale midtbane og venstrebacken, hvor han også spillede i træningskampen mod FCK’s U19-mandskab i tirsdags. Med tilgangen af Oliver skærper vi konkurrencen på de positioner, og det er vi naturligvis meget tilfredse med, siger Claus Jensen til klubbens hjemmeside.

Oliver Basse er blevet udstyret med en aftale, der gælder den resterende del af sæsonen.

Den 24-årige altmuligmand har tidligere tørnet ud for klubber som AB, Helsingør, Hillerød B.93, BK Frem og senest Vanløse.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce