Tredje runde er Oddset Pokalen nået til.
Nogle kampe er allerede afviklet, men hovedparten venter denne uge.
Tirsdag aften er det blandt andet Odense Boldklubs tur. OB skal op imod Sundby Boldklub, der normalt gør sig i CampoBet 3. division.
OB vandt første opgør i pokalturneringen mod Kalundborg 11-0.
Men hvor langt kan OB så gå, og kan man balancere både 3F Superligaen og Oddset Pokalen?
- Ja, det synes jeg godt, at man kan, siger Rasmus Falk til Bold og fortsætter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tænker, at det nemt kan lade sig gøre, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at give os de bedste forudsætninger for at nå så langt som muligt.
Alexander Zorniger har før prøvet at vinde pokalturneringen, da han var træner for Brøndby IF.
OB-træneren er ikke så klar i spyttet om, hvordan kræfterne skal fordeles i turneringen.
Vigtigst for ham er næste kamp mod Sundby Boldklub, hvor han ønsker at se det, der kan tolkes som en erfaren og sikker præstation.
- Vi ser. Målet er at have en rygrad på banen. Lad os se, hvem der er klar af mulige 'rygrads'-spillere, siger Alexander Zorniger til Bold.
Kampen går i gang på Sundby Idrætspark klokken 19.00 tirsdag aften.


OB
Oddset Pokalen






































