2026-04-27 17:01:26

Zorniger roser Arp: Det er superkompensation

Alexander Zorniger glæder sig over Fiete Arps mål mod Fredericia og sætter også ord på, hvordan han generelt forsøger at håndtere og udvikle det tidligere stortalent.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Fredericia
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

FCF

0 - 2

OB

12'
01
Ismahila Ouedraogo
Mål
31'
02
Jann-Fiete Arp
Mål

Med otte mål og tre oplæg var Fiete Arp ekstremt afgørende for OB i efteråret, men tendensen har været noget anderledes i foråret.

Søndag scorede Arp dog sit første mål i 2026, og det var med manér.

I udekampen mod Fredericia gjorde tyskeren det til 2-0 med et forrygende langskud, hvilket naturligvis vækker glæde hos OB-træner Alexander Zorniger.

- Han definerer sig selv med mål og assists, for han er en offensiv spiller. Det hjælper ham meget, og det hjælper os meget i kommunikationen med ham, siger Zorniger.

Nu 26-årige Fiete Arp blev som ung udråbt som et kæmpe talent i Tyskland.

- Med disse kvalitetsspillere, der allerede har opnået noget i de yngre år, handler det om at tage skridtet til næste niveau, hvilket også gør ondt, og så har han en træner, der måske er en smule mere kritisk over for ham i disse situationer.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Zorniger roser Arp: Det er superkompensation
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Det kan godt være svært, men jeg er erfaren nok og har vist, at hvis spillerne tillader det, så kan jeg rykke dem til næste niveau.

Fiete Arp startede inde mod Fredericia, selv om Alexander Zorniger efter den foregående kamp mod FCK direkte kritiserede offensivspillerens reaktion på at blive skiftet ud.

- Du kan spørge mig om alle spillere. Jeg var ikke tilfreds med nogen spilleres præstation i første halvleg i Parken. Det er ikke et spørgsmål til mig, siger Zorniger.

- Det er også et spørgsmål om timing. Han er åbenlyst en af vores go-to-guys, men når man over en længere periode ikke er vant til at spille mere end fire kampe i træk… det glemmer folk nogle gange, at han aldrig har gjort før.

- Det er en form for superkompensation. Hvis præstationerne falder efter et input, eller hvis man for tidligt får den næste belastning, så træner man ham direkte ned i dybt, dybt hul, hvor det er svært at komme ud.

- Vi holdt ham ude, samtidig med at Anssi præsterede virkelig godt, og så har vi konkurrencen, men det var aldrig en mulighed, at jeg ville tage Fiete ud næste gang, fordi jeg ikke var tilfreds med hans præstation dengang.

- Jeg ser på det lange løb, udviklingsprocessen og hvordan han tager imod input. Kigger han mest rundt omkring sig for at finde en årsag, eller kigger han indad? Det er afgørende i mine øjne, siger Zorniger.

Podcast Cover

Stilstand i toppen - drama i bunden

Hattrick | Afsnit 69

Der var masser af drama i Superligaen i weekenden - guldduellen endte uden vinder, mens nedrykningskampen for alvor er blevet blæst op igen.

Læs mere
-21:58

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

FCF

0 - 2

OB

12'
01
Ismahila Ouedraogo
Mål
31'
02
Jann-Fiete Arp
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce