Der venter Mike Tullberg en stor opgave.
Han er gået så småt i gang.
Han skal skabe et nyt FC Midtjylland. Et nyt hold med en række nye spillere, som dog skal støtte sig op af typer som Mads Bech, Rasmus Nissen Kristensen, Magnus Jensen og Philip Billing.
Ellers er det noget af en opgave, der den kommende tid venter FCM-træneren.
Han er meget bevidst og opmærksom på opgaven i den nærmeste fremtid.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er ikke de samme spillertyper, jeg har til rådighed. Derfor handler det om, at jeg skal finde løsninger ud fra det spillermateriale, jeg har.
- Det vigtigste er, at vi ikke skal miste vores identitet. Vi skal stadig være et aggressivt mandskab på banen, pointerer Mike Tullberg.
Søndag efter den skuffende 1-1 kamp mod Lyngby forklarede FCM-træneren, at sommerens transfervindue bliver historisk på Heden, fordi der bliver tale om det vindue med flest udskiftninger nogensinde.
Franculino og Dario Osorio er, ifølge FCM-træneren, væk, når transfervinduet lukker om et par uger.
- Det er andre typer, jeg har til rådighed nu og i fremtiden. Derfor spiller vi ikke mand mod mand, fordi vores trup her og nu ser lidt anderledes ud.

- Jeg savnede lidt aggressivitet før pausen mod Lyngby, men det hænger givetvis sammen med, at vi kun har nået at træne én gang på de nye ting, forklarer Mike Tullberg, der er forberedt på en hektisk tid på Heden.
- Når vi mister Franculino og Osorio, får vi nye spillere ind.
- Det er min opgave at få det bedste ud af det hold, jeg har til rådighed, siger Mike Tullberg, der mener, at syv point efter de tre første kampe er tilfredsstillende.

Danmark øjner stor Europa-gevinst
Hattrick | Afsnit 174Superliga-klubberne havde igen en flot uge ude i Europa, hvor der blev hentet vigtige koefficientpoint hjem til Danmark. Kan Danmark tage 12. pladsen, vil det for alvor se godt ud.
Læs mere
FC Midtjylland
Lyngby Boldklub
3F Superliga


































