FIFA har valgt at straffe Manuel Arias, som er præsident for fodboldforbundet i Panama, med en bøde og karantæne på seks måneder.
Det skyldes, at Arias havnede i mundhuggeri med Marta Cox, som er en af stjernerne på Panamas kvindelandshold.
Det hele startede med, at Cox kritiserede de forhold, som Panamas kvindelandshold havde til rådighed i forbindelse med CONCACAF Gold Cup.
Men det fandt Arias sig ikke i, og han kvitterede derfor med følgende:
- Hun er ude af form. Hun er fed, og hun kunne ikke engang bevæge sig på banen. Det er nemt at snakke, men hun har ikke vidst noget om Panamas liga i årevis. Hun ved ikke, hvad der foregår her.
Artiklen fortsætter efter billedet

Arias fortrød dog hurtigt sit udbrød, men ulykken var sket, og det har nu ført til den lange karantæne samt en bøde på knap 80.000 kroner, skriver Goal.
Udtalelsen var også tæt på at få konsekvenser for kvindelandsholdet, da Cox truede med at stoppe. Men det trak hun i land igen.
27-årige Marta Cox har ikke spillet i Panamas liga siden 2021, hvor hun skiftede til mexicansk fodbold.
Siden årsskiftet har hun været på kontrakt i Fenerbahce.

Panama































