Gigi Donnarumma skal finde sig en ny arbejdsgiver.
Det kan ikke være anderledes med det opslag, som målmanden har postet.
PSG-målmanden har offentliggjort et Instagram, hvor han fremhæver den skuffende og triste afsked i klubben.
– Desværre har nogen besluttet, at jeg ikke længere kan være en del af holdet og bidrage til dets succes. Det gør mig skuffet og nedslået, skriver Donnarumma.
– Jeg håber at få muligheden for at se fansene på Parc des Princes i øjnene én gang til og sige farvel, som det skal gøres. Hvis det ikke sker, vil jeg have, at I ved, at jeres støtte og kærlighed betyder alverden for mig.
Keeperen har et år tilbage af sin kontrakt, men hans træner var tidligere i dag klar i mælet om Donnarummas fremtid.
- Donnarumma er ikke i truppen, og det er min beslutning. Jeg er 100 procent ansvarlig.
- Jeg vil have en anden slags målmand, og derfor tog jeg beslutning, siger han på tirsdagens pressemøde.
PSG præsenterede i weekenden Lucas Chevalier, som ser ud til at blive klubbens nye førstekeeper.


PSG




































