Lorenzo Insigne har fået styr på fremtiden.
Den 34-årige offensivspiller fik i sommer ophævet sin kontrakt med Toronto FC og har siden været uden arbejdsgiver, men ikke længere.
Fredag aften har Pescara præsenteret Insigne som ny mand i den blå og hvide trøje.
Lorenzo Insigne blev ellers i slutningen af december meldt snublende tæt på et skifte til Lazio, hvor han sågar overnattede for at få de sidste detaljer på plads.
Nu skal han i stedet tørne ud for Serie B-klubben Pescara, hvor han tilbragte en sæson på leje i 2011/12-sæsonen.
Lorenzo Insigne har en lang fortid i Napoli, hvor han nåede hele 434 optrædener, inden han i 2022 rykkede til MLS.
På det italienske landshold står han noteret for 54 kampe med ti mål til følge.



Pescara
Serie B
































