Roberto Martinez er færdig som landstræner for Portugal.
Efter VM-exittet udtalte Martinez, at han ikke havde tænkt sig at fortsætte som landstræner, da han ikke formåede at føre Portugal frem til VM-guldet.
Nu bekræfter fodboldforbundet, at man stopper samarbejdet med Martinez med øjeblikkelig virkning. Det samme gælder trænerstaben, der ligeledes er færdig.
- Forbundet takker Roberto Martinez og hans stab for professionalisme og dedikation gennem de seneste tre et halvt år.
- En periode, der bød på sejren i Nations League i 2025, men som også var præget af den indsats, professionalisme og det engagement, han lagde i projektet - og den måde, han altid viste respekt for landet og portugisisk fodbold på, lyder det i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dermed skal de mange portugisiske stjerner nu have en ny landstræner.
Det arbejde er fodboldforbundet nu begyndt på.
- Målet er at fortsætte med at fremme den ambition og vinderkultur, som altid skal være pejlemærket for landsholdet i alle turneringer, det deltager i, lyder det fra det portugisiske fodboldforbund.
Men det kan være, at Portugal allerede har fundet en afløser.

VM Morgenbriefing: Vanvittigt comeback og VM's kedeligste kamp
Hattrick | Afsnit 140Argentina var ét kvarter fra et chokerende VM-exit, men vendte 0-2 til 3-2 mod Egypten i et af slutrundens største dramaer.
Læs mere
FIFA VM
Portugal



































