VM for klubhold -Medie: Qatar vil afholde VM for klubhold i 2029
Foto: Hamad I Mohammed/Reuters/Ritzau Scanpix
2025-06-29 15:09:44
Foto: Hamad I Mohammed/Reuters/Ritzau Scanpix

Medie: Qatar vil afholde VM for klubhold i 2029

Ifølge The Guardian har Qatar udtrykt interesse for at blive vært for klub-VM i 2029.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

VM for klubhold ruller i øjeblikket for fuld styrke i USA.

Efter planen skal den næste udgave af turneringen afholdes i 2029, men der er endnu ikke fundet en vært.

Nu skriver The Guardian, at Qatar har budt sig til.

Ifølge mediet har Qatar holdt møder med højtstående folk fra FIFA i løbet af denne sommers turnering i USA. Her har Qatar udtrykt ønske om at blive vært i 2029.

I samtalerne har det været på tegnebrættet at rykke turneringen til om vinteren, ligesom det var tilfældet, da Qatar var vært for VM i 2022.

Qatar er dog ikke eneste bejler til at afholde eventet. Også Brasilien, Spanien og Marokko vil gerne være værter, skriver The Guardian.

FIFA's nye udgave af VM for klubhold indeholder 32 hold og bliver i 2025 afviklet i USA fra 14. juni til 13. juli.

Annonce

20 kommentarer

Se kommentarer
Annonce