2024-05-29 16:00:00

Nyt Randers-bud afvist på Promise David

Randers har ikke givet op på at hente den canadiske angriber Promise David. Kronjyderne har to gange sendt et bud afsted til hans estiske klub, men de er blevet afvist.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - Playoff. runde

FT

FCK

2 - 1

RAN

Som Bold kunne fortælle i starten af maj, har Randers vendt blikket mod Estland i jagten på at styrke offensiven fra den kommende sæson.

Siden har den 22-årige canadiske angriber Promise David fortsat sin i forvejen vilde målform for Kalju FC, og det har fået Søren Pedersen til at slikke sig om munden.

Bold erfarer, at Randers-sportschefen for anden gang har forsøgt at overtale klubben til at sælge deres næsten to meter høje frontløber – denne gang med et bud, der samlet kan nå op på 100.000 euro, svarende til godt 750.000 kroner, hvis David opnår et vis antal kampe for kronjyderne.

Esterne har imidlertid afvist buddet og venter nu på, hvordan Randers forholder sig til det, og om de vil komme tilbage for tredje gang, eller om han ender et helt andet sted.

RFC, der fredag møder FC København i en kamp om at komme i Europa, har ellers gjort sit forarbejde, da de i vinter første gang fik øjnene op for Promise David, som også har udtrykt sin ambition om at få lov til at skifte denne sommer.

David har lavet 13 mål i de seneste 11 kampe for Kalju FC, der ligger på andenpladsen i den bedste estiske række, der dog ikke er på dansk Superliga-niveau. Tirsdag aften kom han på tavlen igen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Nyt Randers-bud afvist på Promise David
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Bold har været i kontakt med Søren Pedersen, som afholder sig fra at kommentere på oplysningerne.

- Vi har mange på vores liste, men jeg kommer ikke til at kommentere på konkrete navne.

David har været vidt omkring i sit unge liv med klubadresser i Kroatien, USA, Malta og senest i Estland, hvor han kom til i februar 2023.

I forvejen har Randers nok med angribere at tage af i truppen i form af Mohamed Fuseini og Stephen Odey, der for nylig har forlænget sin aftale.

Men selvom Randers har en købsoption på Fuseini, har parterne ikke afklaret, om han skal fortsætte i Danmark efter sæsonen, eller om han vender tilbage til Sturm Graz eller drager til en anden klub.

Derudover er Marvin Egho fortid i Randers for i stedet at tørne ud for AC Horsens, og det giver selvsagt sportschef Søren Pedersen noget at tænke over i forhold til, om der skal tilføres endnu en angriber til truppen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - Playoff. runde

FT

FCK

2 - 1

RAN

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce