2026-02-12 17:27:00

Arda Güler afviser: Jeg bliver ikke mobbet

I kølvandet på en række udtalelser fra sin tidligere repræsentant afviser Arda Güler nu, at han bliver mobbet i Real Madrids omklædningsrum. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 24. runde

FT

REA

4 - 1

SOC

Serhat Pekmezci har tidligere fungeret som rådgiver og mentor for Arda Güler og spillede i den forbindelse en stor rolle i skiftet til Real Madrid. 

Derfor vakte det stor opsigt, da han for nyligt påstod, at den 20-årige tyrker har været offer for mobberi i Real Madrids omklædningsrum. 

- Arda Güler bliver mobbet. Det er ikke, fordi han klagede til mig, men jeg vidste, at det ville ske. Jeg sagde til ham, at han skulle have tålmodighed. 

- Chikanen kommer fra spillerne. Der er en gruppe dér, som ikke har kunnet acceptere Arda. Desværre er det spillere med et meget stort ego, lød det fra Serhat Pekmezci. 

Nu tager Arda Güler bladet fra munden og afviser påstanden fra sin tidligere rådgiver. 

- Jeg har med tristhed fulgt de seneste offentlige udtalelser fra den tidligere scoutingchef, hr. Serhat Pekmezci, som spillede en vigtig rolle i begyndelsen af min karriere. 

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Arda Güler afviser: Jeg bliver ikke mobbet
Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix

- Fra min første dag er jeg blevet taget rigtig godt imod af alle i klubben, og jeg har altid betragtet dette sted som en familie.  

- Jeg er utrolig stolt over at være spiller i Real Madrid og ønsker at forsvare dette emblem i mange år fremover, siger Güler og fortsætter:

- Vi har et meget stærkt hold, og jeg føler mig glad og beæret over at dele omklædningsrum med alle mine holdkammerater. 

- Jeg vil venligst bede om, at man ikke tillægger kommentarer eller skriverier om denne sag nogen betydning, lyder det fra den unge tyrker ifølge Mundo Deportivo. 

Arda Güler har tørnet ud for Real Madrid siden sommeren 2023, hvor han ankom fra Fenerbahce. 

Det er indtil videre blevet til 96 kampe, 15 scoringer og 23 oplæg for den spanske storklub.  

Podcast Cover

Slagsmål og splittelse i Real Madrid

Hattrick | Afsnit 78

Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning. 

Læs mere
-15:12

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 24. runde

FT

REA

4 - 1

SOC

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce