Chris Smalling bliver i AS Roma.
Fredag kom det frem, at den tidligere Manchester United-spiller har bundet sig til den italienske klub til sommeren 2025.
Og tilbuddet om at forlænge skulle den 33-årige forsvarsspiller ikke bruge lang tid på.
- At vælge at blive i Roma var en nem beslutning at tage.
- Jeg spiller den bedste fodbold i min karriere her, og min familie og jeg har følt mig så velkommen i denne vidunderlige by fra dag ét. Derudover tager klubben helt klart store fremskridt på alle områder.
- Jeg vil også gerne takke vores fans og deres ubetingede støtte. De hjalp med at gøre beslutningen endnu nemmere, siger Chris Smalling til klubbens hjemmeside.
I den forgangne sæson blev det til hele 47 kampe i alt.


Roma
Serie A

































