Simen Nordli sluttede den forgangne sæson glimrende af med to scoringer og et oplæg i årets sidste kamp, men siden er nordmanden blevet skadet.
Rosenborg-profilen skal inden for den nærmeste fremtid gennemgå en planlagt operation, skriver klubben onsdag eftermiddag på X.
Nordli tager efterfølgende hul på sin genoptræning hjemme i Trondheim, og det får konsekvenser for den tidligere Randers-topscorers opstart.
Nordmanden kommer nemlig ikke med på Rosenborgs træningslejr, fremgår det ligeledes.
Artiklen fortsætter efter billedet

Truppen er taget til Portugal, hvor formen skal finpudses, og det bliver altså uden Nordli, der misser et møde med sin gamle klub.
Rosenborgs kommende opgave i det sydlige Europa bliver nemlig en træningskamp mod netop Randers, der spilles fredag klokken 20:30.
Mellem januar 2023 og juni 2025 nåede Simen Nordli at spille 75 kampe i det kronjyske, og her bidrog offensivspilleren med hele 22 scoringer og 13 oplæg.
Simen Bolkan Nordli vil være utilgjengelig på banen i en kort periode etter at han torsdag skal gjennomføre en planlagt operasjon.26-åringen vil starte sin rehabilitering i Trondheim og vil derfor ikke reise ned til lagets pågående treningsleir i Portugal. pic.twitter.com/xPP3f3ugak
— Rosenborg Ballklub (@RBKfotball) January 28, 2026

Rosenborg
Norge Eliteserien
































