Alfred Johanssons afløser på den korte bane er fundet.
Svenskeren blev tirsdag fyret som cheftræner i Rosenborg efter en dårlig start på sæsonen, og det står nu klart, at assistenttræner Alexander Tettey overtager ansvaret på midlertidig basis.
Rosenborg går nu på jagt efter en permanent løsning.
- Vi har en liste.
- Den er klar, og nu skal vi aktivere den og se, om nogen er interesserede i at overtage og bygge videre på det, Alfred har skabt, siger bestyrelsesformand Cecilie Gotaas Johnsen ifølge TV 2 Norge.
Rosenborg-chefen blev efterfølgende spurgt, hvornår de kan have en træner klar.
- Det er ret komplekst. Vi har mange navne i spil, som vi gerne vil tale med.
- Det afhænger af, hvilken situation de står i. Det afhænger også lidt af modparten. Vi håber på en løsning inden sommer, fortæller hun, mens hun heller ikke vil afvise, at Tettey kan blive en permanent løsning.
Rosenborg er aktuelt nummer 14 i Eliteserien. Læs mere om Johanssons exit her.


Rosenborg
Norge Eliteserien

































