



Lørdag eftermiddag skulle den anden nedrykker i Betinia Liga findes.
Middelfart Boldklub er allerede rykket ud, og dermed var det Hobro IK og B.93, der kæmpede for at undgå den sidste nedrykningsplads.
B.93 lå inden sidste spillerunde tre point under stregen, og da de havde en markant dårligere målscore end Hobro, var de pisket til en storsejr over Aarhus Fremad.
Samtidig skulle Hobro tabe til Middelfart Boldklub, hvis Østerbro-klubben skulle overleve.
Der blev dog aldrig for alvor spænding om udfaldet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hobro slog Middelfart med 3-2, mens B.93 måtte nøjes med 2-2 mod Aarhus Fremad.
Det betyder, at B.93 rykker ned i 2. division, da københavnerne slutter sæsonen på 37 point.
Det er tre færre end HB Køge, som ender lige over stregen, selvom de lørdag eftermiddag tabte til AaB.
Hobro kravler derimod op på niendepladsen og sikrer sig dermed endnu en sæson i landets næstbedste række.
Stillingen kan ses her.

Brøndby kan udnytte Nørgaard-klausul
Hattrick | Afsnit 91Thomas Nørgaard er en brandvarm kandidat i Brøndby, som ikke vil få de store problemer med at købe cheftræneren fri af Sønderjyske.
Læs mere
Hobro
B.93
Aarhus Fremad
Middelfart Boldklub
Betinia Liga




































