2026-02-04 10:27:05

Dame N'Doye støtter Infantino: Luk Rusland ind igen

Den tidligere Superliga-stjerne erklærer sin støtte til FIFA-præsident Gianni Infantino omkring at lukke Rusland ind i varmen igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FIFA-præsident Gianni Infantino fortalte i et opsigtsvækkende interview mandag, at han var imod en fortsat udelukkelse af Rusland i de europæiske turneringer.

Siden har reaktionerne været mange - blandt andet oplyste DBU til Bold, at man var uenig med Infantino i at lukke Rusland tilbage i varmen.

Men nu får FIFA-bossen opbakning fra lidt uventet kant.

Den tidligere Superliga- og FC København-stjerne Dame N'Doye skriver på Instagram, at han fuldt ud støtter op om, at Ruslands udelukkelse bør sluttes.

- Denne udelukkelse er ikke nødvendig. På grund af den er mange blevet ligeglade med fodbold. De har set, at folk kan blive frataget deres yndlingsspil, selv om de ikke kan påvirke historiens gang, skriver Dame N'Doye på Instagram.

- Det er tid til at stoppe dette – folk er trætte af konflikter og konfrontationer. Vi skal spille fodbold og glæde os over det.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Dame N'Doye støtter Infantino: Luk Rusland ind igen
Foto: Dejan Obretkovic/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

- Jeg støtter fuldt ud FIFA-præsidentens udtalelser om, at Rusland bør bringes tilbage. Der er stærke spillere, og med dem vil det være spændende at spille ved VM.

243731
Foto: Instagram

40-årige Dame N'Doye spillede i russiske Lokomotiv Moskva fra 2012 til 2015.

Rusland har været udelukket fra FIFA-turneringer, siden landet invaderede Ukraine i februar 2022.

I december oplyste FIFA, at man i 2026 ville afholde en ny U15-turnering, som skulle være åben for alle fodboldforbund, inklusiv Rusland.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Bold - Holdet - SL26

Gør Superligaen sjovere!

Annonce
Annonce

Denne artikel kan ikke kommenteres

Annonce