Han brugte sin ungdom og første år af den professionelle karriere i Red Bull Salzburg.
Nu vender Stefan Lainer retur til den østrigske klub.
Det har RB Salzburg netop offentliggjort.
Dermed kommer den 32-årige højreback hjem igen efter seks år i Borussia Mönchengladbach. Han har fået en kontrakt til og med sommeren 2027.
- Mit mål er at gøre mit bedste, for at FC Red Bull Salzburg vender tilbage det højeste niveau - ideelt set i Champions League. Jeg vil være en vigtig del af vores tilbagevenden til succes.
- Skiftet tilbage til ens hjem er en fantastisk mulighed for at blive en del af noget stort, siger Stefan Lainer til klubbens sociale kanaler.
Inden længe skal RB Salzburg spille VM for klubhold. Det oplyses dog ikke, om Stefan Lainer kommer med til det.
Stefan Lainer nåede at spille 163 kampe for Borussia Mönchengladbach. På landsholdet har han optrådt 39 gange.

Salzburg
Bundesliga




































