Andrea Pirlo er tilbage i italiensk fodbold.
Den tidligere Juventus-træner er tirsdag blevet præsenteret i Sampdoria som ny cheftræner.
Pirlo har underskrevet en toårig kontrakt med klubben, der rykkede ud af Serie A sidste sæson.
Den italienske klub meddeler samtidig, at den tidligere midtbanespiller vil blive officielt præsenteret onsdag eftermiddag på et pressemøde.
44-årige Pirlo var senest ansat i tyrkiske Karagümrük, men her stoppede han tilbage i maj, fordi han ville prøve noget nyt.
Og det bliver altså i Sampdoria, som skal forsøge at spille sig tilbage i Serie A i næste sæson.
📄 | OFFICIALBenvenuto mister: @Pirlo_official è il nuovo allenatore della #Sampdoria.🔵⚪🔴⚫⚪🔵
— U.C. Sampdoria (@sampdoria) June 27, 2023


Sampdoria
Serie B





























