2026-04-17 14:19:18

59 dage før VM: Saudi-Arabien fyrer landstræneren

Saudi-Arabien har fyret Hervé Renard som landstræner. Det sker blot to måneder før VM-slutrunden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Hervé Renard kommer ikke til at stå i spidsen for Saudi-Arabien til sommerens verdensmesterskab.

Han er nemlig blev fyret som cheftræner for landsholdet.

Det oplyser han selv til det franske nyhedsbureau AFP.

Det er præsidenten for det saudiarabiske fodboldforbund, som har fyret den franske træner med omgående virkning. Det sker blot 59 dage før starten på VM.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -59 dage før VM: Saudi-Arabien fyrer landstræneren
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Hervé Renard er dermed færdig efter anden periode i spidsen for nationen fra Mellemøsten. Han var træner fra 2019 til 2023, inden han i et år blev landstræner for det franske fodboldlandshold.

I sommeren 2024 vendte han så tilbage til Saudi-Arabien, men nu er det slut.

Træneren vil særligt blive husket for det sensationelle comeback, han udførte ved seneste VM-slutrunde. Her formåede Saudi-Arabien at vende 0-1 til 2-1 i den første gruppekamp mod de senere vindere fra Argentina.

Saudi-Arabien er i gruppe H ved VM, hvor de skal møde Spanien, Uruguay og Kap Verde.

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce